Tapet

Morris @ Midbec; Hidden Treasures Vol 1

Midbec tapetkollektion i samarbejde med William Morris Society

William Morris er et sandt ikon i vores verden af mønstre og farver. Hans designs bliver ved med at inspirere nutidens mønsterdesignere. Og det har nu udmundet i et samarbejde mellem Midbec og the William Morris Society, hvor en smuk kollektion er resultatet.

Hidden Treasures Vol 1

Kollektionen er fået navnet Hidden Treasures Vol 1 og byder på 8 William Morris motiver i hver 4-6 forskellige farver. Midbec har tilført deres kendte skandinaviske flair i form af farver og sammensætning, men uden at gå på kompromis med Morris' designæstetik. Ud af de 8 motiver i Hidden Treasures Vol 1, finder du 2 klassikere, 5 mindre kendte Morris motiver samt 1 design, som ikke før har været kommercielt produceret. 

Anemone

Dette tapet er designet med inspiration fra en skitse fra slutningen af 1890'erne. Skitsen viser anemoneblomster, der kunstfærdigt snor sig gennem et hav af bølgede blade. Kombinationen af moderne og delikate elementer skaber en harmonisk baggrund, der passer perfekt til ethvert rum.

No 1 Holland Park

Dette mønster, oprindeligt skabt i 1880'erne som loftudsmykning for A. A. Ionides på den eksklusive adresse No 1 Holland Park i London, har en kalejdoskopisk spejleffekt af gentagne liljer. William Morris, som ofte brugte liljer i sine designs, var særlig glad for denne blomst.

Granville

Morris designet Granville har et mønster, som gentager sig på en betagende måde. Tapetet fremhæver store, markante akantusblade med både for- og bagsiden synlige, hvilket skaber en subtil tredimensionel dybde. Baggrunden er fyldt med mindre blomster, der kompletterer det imponerende mønster.

Vine

'Vine' designet, som er en nøjagtig gengivelse af William Morris' klassiske mønster fra 1873, præsenterer frodige drueklaser sammen med pile- og vinblade mod en baggrund af hypnotisk snoede vinranker. Dette rige mønster er fyldt med detaljer og kontraster, hvilket gør det både levende og indbydende.

African Marigold

African Marigold er et design fra 1876, sm præsenterer en kompleks og velordnet sammensætning af morgenfruer, pileblade og store liljer. Dette dekorative design skaber en imponerende visuel effekt, især når det betragtes på afstand.

Oak Tree

Dette originale Morris-mønster hylder det majestætiske egetræ med et enkelt, men kraftfuldt visuelt indtryk. De bløde, buede grene, de let svajende blade og de fine agern konkurrerer om pladsen i det velarrangerede, gentagne mønster. Resultatet er et slående, men samtidig subtilt klassisk design.

Cray

William Morris lod sig inspirere af den fredelige skønhed ved floden Cray, der snor sig gennem det maleriske engelske landskab i Kent, da han skabte dette imponerende design. Mønsteret kombinerer en smuk diagonale effekt med en baggrund af små blomster og store pæoner, hvilket tilfører væggen en rig og elegant atmosfære.

Mallow

I 1879 skabte William Morris det fortryllende mønster Mallow, hvis komplekse løv stadig fanger opmærksomheden i dag. Mallow er et enkelt, men imponerende design, der tilfører enhver indretning en fornem atmosfære og elegance. Midbec tilbyder Mallow i seks naturlige farvetoner.