Filtre
291 produkter
Hos Tapetforum forhandler vi kvalitetsmaling til at forskønne alle hjemmets overflader. Med mere end 40 års erfaring i branchen, kan vores dygtige farvehandlere give dig netop den vejledning, som du har brug for. Hvad end det drejer sig om farvesammensætning, maleteknikker eller generelle DO's and DON'Ts.
Har du brug for ekstra sparring i din indretningsproces, uanset om du er privat eller erhverv, tilbyder vi en udvidet konsulentservice, hvor vi kommer ud til dig på din ønskede adresse og tager en snak om projektet. Du kan læse meget mere her: Book en farvekonsulent.
Sådan maler du vægge
Enhver kan male vægge. Det er en ganske simpel proces, men der findes selvfølgelig tips og tricks til at opnå et professionelt resultat. Vi har lavet en komplet vejledning til dig, hvor vi guider dig i værktøj, forberedelse samt selve malerarbejdet, så du kan blive helt tryg, inden du starter processen. Du kan læse mere her i vores Guide: Sådan maler du vægge.
Så meget maling skal du bruge
Udregningen af mængden af maling er heldigvis ret lige til. For at kunne lave beregningen, skal du kende 2 faktorer:
- Hvor mange kvadratmeter overflade, som skal males
- Malingens rækkeevne
Udregning af kvadratmeter
Det er som udgangspunkt ikke nok at kende rummets størrelse. Uanset om du skal male vægge, lofter, gulv eller noget andet skal du kende overfladens størrelse. Og overfladens størrelse finder du ved at sige "længde x bredde" eller "bredde x højde". Har du eksempelvis en væg som er 4 meter bred og 3 meter høj, lyder regnestykket 4 x 3 = 12. Du har altså en overflade som er 12 m².
Malingens rækkeevne
Rækkeevnen fortæller, hvor mange liter maling, du skal regne med at bruge pr. m² pr. lag, som du skal male. Du skal være opmærksom på, at der kan være stor forskel på rækkeevnen fra maling til maling - og så anbefales det oftest at male 2 gange. Vægmaling har typisk en rækkeevne på omkring 8-10 m²/liter pr. lag og nogle helt op til 14 m²/liter pr. lag.
Eksempel: Så meget maling skal du bruge
Lad os sige, at du har en væg, som er 12 m² stor og en maling med en rækkeevne på 14 m²/liter pr. lag. Hvis vi dividerer overfladen med rækkeevnen, får vi den mængde maling, som skal bruges til at male 1 gang. Regnestykket lyder således 12 % 14 = 0.857. Hvis malingen anbefaler 2 lag, ganges resultatet med 2. Du skal altså bruge 0.857 x 2 = 1.7 liter maling i alt.
Little Greene hos Tapetforum; Kvalitetsmaling som rækker og holder længe!
Vi er stolte forhandlere er det engelske prima brand, Little Greene. Blandt Little Greene Paint sortimentet findes både indendørs maling og udendørs maling, som ikke bare holder længe, men også har en rækkeevne, som er forrest på markedet på helt om til 14 m²/liter pr. lag. Little Greene har forfinet deres produkter siden den spæde start i 1773, og det ses tydeligt på den kompromisløse kvalitet.